23948sdkhjf

Broen Shopping ramt af butiksdød: Fire tøjbutikker lukket ned

Det har taget lang tid for Esbjerg at vænne sig til Broen, vurderer koncerndirektør.

Så sent som i februar i år annoncerede storcentret Broen Shopping i Esbjerg sin målsætning om at skaffe 20 pct. flere kunder i løbet af de kommende tre år. 

Men så ramte corona og pressede dele af detailhandlen i knæ, og seneste nyt fra Broen er, at centret har måttet sige farvel til fire tøjbutikker, skriver jv.dk

Det drejer sig om butikkerne Blend, b.young, Fransa og Saint Tropez. 

- Branchen har haft det svært, og coronakrisen har ikke gjort det hele nemmere. Vi råber i flok med Business Esbjerg, Esbjerg City og Esbjerg Kommune, og skal vi overleve, er vi nødt til at stå sammen og tænke progressivt. Og det skal nok gå, er jeg overbevist om, siger Janni Baslund Dam, der er centerchef, til jv.dk. 

Det er DK Company, der ejer de fire butikker, som nu er lukket ned, og koncerndirektør Jens Poulsen fastslår, at butikkernes drift ikke har været tilfredsstillende. 

Han tilføjer, at hans indtryk er, at det har taget lang tid for Esbjerg at vænne sig til Broen. 

Broen Shopping åbnede i 2017 og havde 3,1 millioner besøgende i 2019. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126